Udgivet fre d. 27. mar 2020, kl. 15:00

Vi håber ergo lever vi

I Det Gamle Testamentes første bog står fortællingen om verdens første naturkatastrofe. Det er fortællingen om Noa og dyrene i arken. Det er en grusom historie, men den ender godt, fordi Noa og hans familie overlevede sammen med dyrene, da vandet dækkede jorden. Afslutningen på den fortælling er, at Gud satte en regnbue op som et tegn på, at Gud aldrig mere vil lade jorden ødelægge med en vandflod. Så regnbuen er en håbs-bue. 

Så længe vi håber, så lever vi, for et håb retter sig altid mod en bedre fremtid. Vi håber altid på, at noget godt skal ske. Lige nu håber jeg f.eks. mest på at mødes med mine venner igen. Og jeg håber på, at hele verden kommer igennem corona-krisen, så vi kan mødes igen i vores sociale sammenhænge. Jeg håber på, at børn kan komme i skole og voksne kan spille fodbold. Og jeg håber på, at færrest mulige bliver syge. 

Det håb gør, at jeg stadig kan smile og danse og elske. Og mit håb er fæstnet i min tro på Gud. Og så bliver regnbuen en håbs-markør. Regnbuen husker Gud og os på pagten mellem Gud og os om, at Gud altid passer på os. Og den er et budskab fra Gud om, at Gud altid er med os og hjælper os. I gode tider og i dårlige tider. Den kan få os til at håbe på en god i dag og i morgen. Den kan få os til at håbe på, at Gud er med os alle indtil verdens ende.

Så når vi ser en regnbue, så kan vi vide, at vi aldrig er alene, for Gud er altid med os. Vi kan føle os ensomme, men vi er aldrig alene. Gud er også med os nu og i morgen.

Vil du være med til at lave regnbuer, kan du finde en skabelon HER
Når du er færdig må du gerne tage et billede af den og mail til skalborg.sogn@km.dk.

Kategorier Hjemmeside

Kommentarer

Tilføj kommentar