Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Gospelworkshop med Heidi Bisgaard

Dato
Søndag d. 28. august 2022, Kl. 12:00 til kl. 16:00
Sted
Skalborg Kirke
Medvirkende
Heidi Bisgaard
Pris
75,-

Skalborg kirke inviterer til Gospel Workshop med Heidi Bisgaard den 28. august 2022 kl. 12-17

Elsker du at synge og især at gøre det i fællesskab med andre?  -Så er en Gospel workshop lige noget for dig. 

Gospel er glæde og sange fyldt med håb. Gospel kan synges af ALLE. Her kræves kun lysten til at være med. På en gospel workshop vil du i fællesskab med andre opleve et forrygende boost af både storslåede ballader, sange med power og energi i et blandet repertoire fra helt nyskrevne numre til traditionel gospel. Alt sammen instrueret af den yderst kompetente underviser og sanger Heidi Bisgaard stærkt akkompagneret af Rebecca Bruhn på klaver.

Siden konservatoriet har Heidi Bisgaard været en efterspurgt instruktør til gospelworkshops og teambuildings over hele landet. Heidi leder et gospelkor i Aalborg og vokalgruppen Vox11 i Århus. Hun er desuden med i det professionelle gospelkor GUNNERTOFT GOSPEL SINGERS med sangere fra hele landet. Og så står hun i spidsen for Aalborg Gospel Kvartet samt Åben gospel i Skalborg kirke. 

Dagen afsluttes med en gospelkoncert på Sofiegården, hvor dagens indøvede repertoire med band vil blive sunget.

Sted: Skalborg kirke 

Tidspunkt:  12-17 (Med afsluttende Gospelkoncert kl. 16.30-17 på plejehjemmet Sofiegården)

Pris: 75 kr.

Der vil i løbet af dagen blive serveret kaffe og forfriskning.