Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med barbershopkvartetten HusAar

Dato
Søndag d. 12. februar 2023, kl. 16:00
Sted
Skalborg kirke, Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV
Pris
Gratis

Barbershopkvartetten HusAar

Den officielt bedste barbershopkvartet i Danmark (nordiske mesterskaber 2019) er klar til at synge en fantastisk og velklingende koncert i Skalborg kirke.

Kvartetten består af  fire unge mænd som til dagligt arbejder professionelt med musik på hver sin måde: organist, musiklærer, sanger og dirigent. 

Med baggrund i nogle af Danmarks bedste amatørkor startede kvartetten i 2017 barbershopkvartetten HusAar. Hvert år tager kvartetten til konkurrencer og gruppens koncertaktivitet har udviklet sig til at være en stor del af medlemmernes arbejdsliv.

På dette link kan du høre, hvordan genren lyder, og se hvordan det ser ud, når vi syn-

ger koncert.

Gennem de seneste år har gruppen opbygget et repertoire af fremragende barbershoparrangementer af både danske, engelske og amerikanske sange samt klassiske værker.

Koncerten i Skalborg vil være spækket med gode historier, som passer til sangene.

Koncerten varer 1 time

- - - - 

HusAar er en barbershopkvartet efter alle kunstens regler. De optræder til alt fra egne koncerter, festivaller, på byens gader og stræder samt private fester og frierier.
Ved denne koncert vil du kunne opleve gode gamle danske klassikere i nye klæder. Fx “Den allersidste dans”, men også udenlandske hits af Beatles og Disney. Indimellem sangene vil kvartettens medlemmer præsentere og fortælle.
Barbershop er en konkurrencesport og i 2022 blev HusAar kåret som Europas næstbedste kvartet ved De Europæiske Mesterskaber i barbershop. Ambitionerne stopper dog ikke der; deres mål er at blive verdensmestre.
Alle kvartettens medlemmer har længe været aktive i korlivet i Aarhus og arbejder alle professionelt med musik.
Kvartetten består af Anders Slot Sørensen, tenor, Yngve Lyngsø, lead, Søren Kronsgaard Detlefsen, baryton, og Jonas Rasmussen, bas.