Koncert: De 4 store B'er - og Bente Frendrup

03
OKT

Dato Lørdag d. 3. oktober 2020, Kl. 15:00 til kl. 16:30
Pris
Gratis

De 4 store B´er - med mer´

Lørdag den 3. oktober kl. 15.00

Bente Frendrup Nielson, pianist

Som led i festlighederne op til Skalborg Kirkes 50-års jubilæum får vi denne aften besøg af kirkens første organist, Bente Frendrup, som havde sit virke hos os i årene 1970-1973 og bl.a. spillede ved indvielsen i 1971 af kirkens første orgel på 14 stemmer.

Bente Frendrup er uddannet pianist og organist fra Nordjysk Musikkonservatorium. Hun har haft en imponerende karriere som solist, kammermusiker, repetitør og akkompagnatør og var fastansat organist ved Nibe og Vokslev kirker i 36 år. Ikke mindst de mange unge sangere i Skalborg Kirkes Ungdomskor har nydt godt af hendes aldrig svigtende og sublime akkompagnement under selv de vanskeligste forhold - og dertil hendes humørfyldte selskab - på de mange rejser med koret i ind- og udland 1995-2007.

Bente Frendrup har også altid været med i Skalborg kirke, når kirken eller ungdomskoret fejrede et jubilæum. Denne gang er ingen undtagelse: Vi kan glæde os til at høre Bente Frendrup udføre et fornemt program med bl.a. de 4 store B’er: Bach, Beethoven, Brahms og Bartok. 

Efter koncerten serveres et glas Asti.


Ophavsret: