Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoledag - ”Edith Piaf”

Dato
Onsdag d. 6. oktober 2021, Kl. 10:00 til kl. 12:45
Sted
Skalborg kirke, Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV
Medvirkende
Peter Søvad
Pris
30,-

”Edith Piaf”

v. Peter Søvad

Højskolelærer, musiker, korinstruktør, fortæller m.v. Peter Søvad, som mange vil kende som bassisten i Skalborg kirkes Trio, kommer denne formiddag og giver os et fortættet og stemningsmættet indblik i den i bund og grund tragiske historie om "Spurven", som blev født i fattigdom, men som gennem sit unikke sangtalent blev verdensstjerne med evergreens som "La vie en rose", "Non, je ne regrette rien", "Hymne à l'amour", "Mon légionnaire" og "Milord". Hun var en personlighed ud over det sædvanlige, inspirerede mange sangskrivere, var mentor for mange unge kunstnere og nød international anerkendelse på trods af alvorlige psykiske problemer.

Edith Piaf blev født i Paris i 1915. Allerede som 20-årig blev hun kabaret-sangerinde og indspillede sin første plade året efter. 22 år gammel opnåede hun sit karriere-mæssige gennembrud.

Hun døde 47 år gammel i 1963.