Skalborg kirkes orgel blev indviet  1. søndag i advent 1971, nøjagtig ét år efter kirkebygningens indvielse.

(billederne viser orglet i sin nuværende udformning)

Oprindelig havde man påtænkt et større orgel på ca. 25 stemmer, men de økonomiske vilkår var så stramme, at man så sig nødsaget til at spare flere steder, bl.a. på størrelsen af det nye orgel.

Orglet fra 1971 blev bygget af Marcussen & Søn og havde 14 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal.

Rygpositivet, placeret i muren nærmest menigheden, fik funktionen som ”hovedværk”, baseret på en Principal 4’, hvilket betød en meget lys klang. Over organistens hoved placerede man et lille svelleværk. Det var en funktionel, men midlertidig løsning.

 

I 1998 havde kirken besøg af domorganist Svend Prip, som undrede sig over den ufærdige ”orgeltorso”.

Han udtænkte den nuværende udvidelse/ombygning af orglet, og takket være stor handlekraft i menighedsrådet samt velvilje hos såvel provstiudvalg og stift kunne kirken d. 24. oktober 2004 genindvie orglet, nu med 31 stemmer, 3 manualer og pedal.

Orglet fik et fuldt udbygget hovedværk med Principal 8’ stemmen som bærende stemmme. Bag hovedværket blev opstillet et helt nyt svelleværk, bygget over trappen, således tilbygningen virker diskret og ikke optager stolepladser.

Det nye svelleværk med hele 10 stemmer vender ud mod korpodiet og er derfor særdeles velegnet til korakkompagnement.

Med sine smalle lodrette linier fremstår orgelhuset arkitektonisk smukt som en gengivelse af kirkebygningen i miniformat.

Med færdigbygningen af orglet fremstår instumentet nu helt anderledes helstøbt og ”symfonisk” velklingende.

Der er god ”bund” i den samlede klang; dertil kommer de langt større variationsmuligheder, fra de fineste pianoklange til det kraftfulde forte.

 

Ombygget og omdisponeret af Marcussen & Søn i 2004
31 stemmer, 3 manualer og pedal

Rygpositiv (I)

Hovedværk (II)

Svelleværk (III)

Pedal

Rørfløjte 8’*   (6)

Principal 8’    (1)

Quintatøn 16’    (5)

Subbas 16’*     (5)

Principal 4’*   (1)          

Gedakt 8’*     (5)

Salicional 8’      (2)

Spidsfløjte 8’* (4)

Spidsfløjte 4’*(4)

Viola 8’          (2)

Gemshorn 8’     (4)

Gedakt 8’         (5)

Oktav 2’          (1)

Oktav 4’         (1)

Vox coelistis 8’ (8)

Quint 5 1/3’      (7)

Sesquiltera II*(9)

Rørfløjte 4’*  (6)

Fugara 4’           (2)

Superoktav 4’   (1)

Krumhorn 8’*(10)

Nasat 2 2/3’   (7)

Traversfløjte 4’  (3)

Nathorn 2’*      (3)

 

Gemshorn 2’*(4)

Superoktav 2’*  (1)

Fagot 16’         (10) 

 

Mixtur IV*     (9)

Cornet III           (9)

 

 

 

Quint 1 1/3’*      (7)

 

 

 

Trompet 8’         (10)

 

Omfang: C-g3, C-f1
Tremulant for RP og SV

Koblinger: HV+RP, HV+SV, RP+SV, P+HV, P+RP, P+SV, P+SV4
Mekanisk traktur, elektrisk registratur. Sløjfevindlader.
Sezter: 1 åben og 3 lukkede sektioner, hver med 2.000 kombinationer.
5 forvalgstrin og registerlås (Jens Langvad-system).

Konsulent på ombygningen: Svend Prip
Orgelstemmer (markeret med stjerne) er genanvendt fra det første orgel fra 1971

Orgelstemmer ordnet efter grupper:

LABIAL-STEMMER
1. Principalstemmer (Principaler og Oktaver)
2. Strygestemmer (Viola, Fugara, Salicional)
3. Åbne cylindriske stemmer (Traversfløjte (overblæsende), Nathorn)
4. Åbne koniske stemmer (Spidsfløjte, Gemshorn)
5. Heldækkede stemmer (Quintatøn, Gedakt, Gedaktfløjte, Bordun, Subbas)
6. Halvdækkede stemmer (Rørfløjte, Kobbelfløjte)
7. Aliquoter (Quint, Nasat, Terts, Larigot, Piccolo, Octavin)
8. Dobbelt registre (Vox celeste)
9. Blandede stemmer (a. Mixtur/Scharf, Cymbel. b. Instrumental-imitatorer, bl.a. cornet/Sesquialtera)

TUNGE-STEMMER
10. Tunge-/rørstemmer (Fagot, Trompet, Krumhorn mm.)

Hvorfor hedder de sådan? v/ Poul Mandrup Larsen
Orglet som musikinstrument er meget gammelt. Danmarks ældste, Compenius-orglet fra 1612, blev bygget til dansemusik og underholdning. Sådan blev orgler oprindeligt brugt. De skulle træde i stedet for små orkestre eller spillemandsgrupper. Derfor fik stemmerne navne efter de instrumenter, de skulle efterligne. De fleste er siden gået af brug, men navnene hænger ved på orgel-stemmerne, som vi i dag siger tommestok, selvom vi måler i centimeter og millimeter. Der er altså ingen grund til at hæfte sig ved de sære navne, men blot lade stemmerne klinge lifligt i ørene. Og klangen er meget bedre og fyldigere end dengang, men det er en anden historie.

Da den lutherske reformation afskaffede kirkernes munkekor, manglede man flerstemmig musik, og orglet kom ind som kirkeligt instrument. Siden er der skrevet et væld af kirkelig musik til orgler, men i Frankrig, der forblev katolsk, bruges orglet stadig ofte som koncertinstrument uden for kirkerne. Tallene efter de fremmedartede navne angiver orgelpibernes længde efter et bestemt mønster. Jo længere pibe, jo dybere klinger den, ligesom en basun klinger dybere end en trompet og en altfløjte dybere end en piccolofløjte. Længden opgives i fod. Igen et gammelt udtryk som har hængt ved.