Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skalborg Kirkes 50-års jubilæum

Den 29. november 1970 blev Skalborg Kirke indviet!

Fra at være en tanke, båret frem af mange frivilliges ihærdige indsats, kulminerende med kirkeindvielsen, har Skalborg Kirke  udviklet sig til at være en levende kirke og en central del af Skalborg By.

Skalborg Menighedsråd vil gerne markere de første 50 år med en række arrangementer op til jubilæumsdatoen 29. november 2020.

I forbindelse med jubilæet er der udgivet et jubilæumsskrift om Skalborg Kirkes historie. Du finder jubilæumskriftet her på siden eller du kan få et eksempler i kirken. 

Skalborg Kirkes Trio har i forbindelse med jubilæet indspillet "Kirkeårets gang", du finder link til sangene her på siden. 

Deltagelse i samtlige arrangementer er gratis, hvor ikke andet er angivet!

Pga. myndighedernes restriktioner må vi bede om, at man tilmelder sig senest kl. 12.00 på den dag, hvor fristen udløber, normalt to dage før, hvis ikke andet er angivet – eller så længe der er plads.

Tilmelding sker enten her på hjemmesiden under det enkelte arrangement eller ved at ringe til kirkekontoret på tlf. 51 51 70 06, tirs.-fre. kl. 10-12.


Skalborg Kirke har været folkekirke for mennesker, der på  eget initiativ søgte kirken. Men sådan vil det ikke være i  fremtiden. Her skal vi være kirke med mennesker.

Vi vil være levende kirke i Skalborg

  • Ved at lade os udfordre af kristendommens  relevans for alle livets forhold
  • Ved et rigt og varieret gudstjenesteliv 
  • Ved at fremme fortroligheden med  kristendommen

Med baggrund i at Skalborg Sogn får 50% flere indbyggere  i disse år, har vi i samarbejde med Kirkefondet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter igangsat en proces, som skal gøre os parate til at tackle denne udfordring.

Vi vil i fremtiden være kirke med og for alle i Skalborg Sogn.

Henning Ammentorp Bentzen
Formand for menighedsrådet

Jubilæumsarrangementer

Der er ingen begivenheder.
Ophavsret: