Kirken bygger til og Aalborg Stift på ny biskop

Kirken bygger til og Aalborg Stift får ny biskop

I efterårsnummeret af Skalborg Kirke Nyt 1989/5 var midter siderne prydet med en spændende tegning under overskriften:
”Ny sognesal i Skalborg”. Rammerne var ganske enkelt blevet for snævre til det stigende aktivitetsniveau. Der manglede mulighed for opbygning af en scene, lyset var i dagtimerne ofte utilstrækkeligt, og konfirmandstuen var ikke  længere  tids-svarende som undervisningslokale. Der blev nedsat et byggeudvalg, som skulle undersøge hvilke muligheder, der var for en udvidelse. Det blev arkitektfirmaet Brøgger i Fjellerad, som blev bedt om at udarbejde et skitsefor- slag, og før det blev godkendt, skulle det drøftes med sognets beboere og lokalernes brugere. Hen over sommeren og efteråret 1991 forestod så den tiltræng- te udbygning af sognesalen, som efter planerne skulle stå færdig til 1. søndag i Advent. Det var ikke så meget et spørgsmål om at udvide selve salen, som det var et spørgsmål om at kunne afhjæl- pe underdimensioneringen af konfirmandstue, kontor og ar- kivplads samt depot og garderobe. Tagkonstruktionen blev også fornyet med hældning, så regnvand kunne løbe af. Den øgede fleksibilitet blev bl.a. opnået ved, at der i adskillelsen mellem den nye sognesal, som blev bygget ud mod øst og den tidligere gård og konfirmandstuen, der blev udvidet mod vest, blev pla- ceret en skydevæg, så de 2 lokaler om nødvendigt kunne slås sammen. En del af gulvet mellem de 2 lokaler kunne hæves via et sindrigt hydraulisk system, så det kunne udgøre en scene, korrekt placeret i forhold til tilskuere i salen.

I sommernummeret af Skalborg Kirke Nyt 1990/3 kunne man læse, at Skalborg FDF / FPF havde anskaffet sig en ny hytte ved Poulstrup Sø på en grund, som kredsen ejede i forvejen. Byggeriet stod på et års tid, og stort set alt arbejdet foregik på frivillig basis. Hytten –”Skrænten” – er i 2 etager og på 230 m2 med plads til 32 overnattende.

I forbindelse med kirkens 20-års jubilæum var der 1. søndag i Advent, den 2. december 1990, arrangeret en festgudstjene- ste, hvor biskop Henrik Christiansen prædikede. Et par måne- der efter, i januar 1991 kunne DMS i Skalborg fejre sit 25 års jubilæum. I anledning af kirkens jubilæum havde medlem af menighedsrådet Morten Jødal skrevet en artikel i kirkebladet, hvor i der bl.a. stod at læse:
”Skalborg er ikke et sted man flytter fra. Vist er der sket en ud- skiftning, men det dominerende billede er, at vi, der flyttede ind omtrent samtidig med at kirken blev bygget, bor her endnu. Tyve år er lang tid, og det mærkes. Vi er nået til, at meget kan foregå ”som vi plejer”. Men på et punkt – og ikke det mindst væsentlige – har kirken for- nyet sig. Skalborg Kirke har indført den nye gudstjenesteordning, der måske om få år bliver autoriseret over hele landet, men endnu kun er et forsøg. Masser af liv er der i den tyveårige kirke, og det skal der blive ved med. Derfor er det dejligt at se, at sognet i de seneste år har fået en tilvækst af familier, der ikke er i sølvbryllupsalderen, både i det nye vest-kvarter og i de mange lejligheder øst for Hobrovej.

Måske er vi endelig ved at nå den blandede alderssammensætning, som kan sikre, at der også er liv i sognet i de næste 20 år.” 

Hydraulik-mekanikken til scenen i sognesalen, betjent af Mogens Aarup

Med forårsnummeret af kirkebladet 1991/2 havde bladet fået et nyt layout. Størrelse og forside samt antallet af sider var uæn- dret, men læsbarheden var blevet mærkbart forbedret. Hidtil var produktionen foregået ved hjælp af kordegnens skrive- maskine og hele redaktionens arbejde med saks og lim. Nu blev bladets artikler leveret på diskette og hele opsætningen foregik elektronisk. ”Til gengæld ved vi for fremtiden, at under- skriveren af hver artikel selv har lavet alle sine trykfejl” – sluttede den lille artikel humoristisk.

1991 var også året, hvor der skulle vælges ny biskop i Aalborg Stift. Domprovsten i Haderslev Stift, Søren Lodberg Hvas blev valgt som Aalborg Stifts nye biskop. Han blev indsat i embedet ved en festgudstjeneste i domkirken den 15. december 1991.

Skalborg Kirkekors 25 års jubilæum

Skalborg Kirkekor fyldte 25 år i 1992. Det blev markeret idagene 7.-8. november med besøg af en række tidligere korrister, som havde valgt at uddanne sig inden for musikken. I forbindelse med jubilæet udgav ungdomskoret et kassettebånd sammen med Svenstrup Pigekor med titlen: ”Først for markens hyrder”. I anledning af jubilæet havde Eva-Marie Kjæhr skrevet denne artikel til kirkebladet 1992/5:

”I dagene 7.-8. november afholder Skalborg Kirkekor sit 25 års jubilæum. Koret kan samtidig bryste sig af at være byens ældste fungerende ungdomskirkekor og det tredjeældste i Aalborg Stift, kun overgået af ungdomskorene i Sæby og Dronninglund. Skalborg Kirkekor er et kor med mange stolte traditioner, opbyg- get gennem dygtigt arbejde af skiftende korledere og organister. De første gudstjenester i Skalborg Sogn fandt sted på Sofiendalskolen, og her lagde organist Minna Steen Jensen grunden til korarbejdet ved gudstjenesterne, da hun ofte havde en flok unge gymnasieelever med, som udførte korsatser ved gudstjenesterne.

I juni 1967 blev præsteparret Signe og Poul Berg ansat ved Skal- borg Flyttekirke. Signe Berg var også lærer på Sofiendalskolen, og takket være kontakten med skolebørnene kunne hun allerede til

Alle Helgens dag i november 1967 møde med en flok piger, der var parate til at hjælpe med at synge for på salmerne bl.a. Disse piger mødte i den følgende tid også på søndagene 1. Søndag i Advent, Juledag, Påskedag og Pinsedag. Da dette kor var oprettet af lokale børn fra sognet, har man valgt at kalde Alle Helgens dag 1967 for ”korets fødselsdag”.

I november 1970 kunne den nuværende kirke på Skalborg bakke indvies, og samtidig blev Bente Frendrup ansat som ny organist og korleder. I marts 1971 blev koret indmeldt i landsorganisa- tionen Folkekirkens Ungdomskor (FUK) og koret sang nu 1- og 2-stemmige motetter og altergangsmusik, dels arrangeret af Bente Frendrup, dels udgivet af FUK. I 1972 deltog Skalborg Kirkekor i sit første FUK-korstævne, som afholdtes i Dronninglund.

Efter  Bente  Frendrups  fratræden  i  1973  fungerede  Elisabeth Krogsøe  som  korledervikar,  indtil  Gerda  Essendrop  tiltrådte  i 1974. Gerda fortsatte den progressive linje i korets arbejde, således at det efterhånden kunne notere sig mange musikalske højdepunkter. I juni 1983 overtog undertegnede koret.

Skalborg Kirkes Ungdomskor har gennem årene støt deltaget i diverse FUK-arrangementer, landsstævnerne i Vestervig, Maribo, på Bornholm, i Aalborg og Odense. Desuden har koret deltaget i diverse lokale korstævner og begynderstævner. I årene 1985-1986 gennemførtes en korudveksling med Fre- deriksstad Domkirkes børnekor. Vi besøgte Frederiksstad og gav to koncerter i byen og året efter besøgte børnekoret fra Frederiksstad os. De gav koncert både her i Skalborg og i Randers. Det blev et interessant og lærerigt bekendtskab, da norsk kor- og gudstjeneste- tradition er meget forskellig fra vores. Ved korets 20 års jubilæum afholdtes en festgudstjeneste og en jubilæumskoncert, afviklet efter nogenlunde samme tidsskema som det nu planlagte 25 års jubilæum med tidligere korsangere og kor- ledere indbudt. Ved dette jubilæum opførtes samtidig musicalen ”David”.

 

Vi har gennem årene kunnet glæde os over en støt og stadig stigende interesse for korarbejdet. Således har menighedsrådet de seneste år af økonomiske grunde måttet begrænse deltagerantallet i ungdoms- koret til 30 sangere. Hertil kommer forskolekoret, ”Spirekoret”, som blev oprettet for fem år siden. ”Spirekoret” har vist sig at være det helt rigtige sted for de 7-12 årige sangere, som på den ene side meget gerne vil synge, men som endnu ikke helt har fået trænet stemmen – eller kan læse salmetekster. Op til jubilæet er gjort et stort arbejde for at finde adresserne på alle de 156 tidligere korister, som gennem årene har virket i Skal- borg Kirkekor. Det er også lykkedes! I juni fik derfor alle tidligere korister en invitation til at være med, og det har været morsomt at modtage svarhilsener helt fra USA og Mallorca! I disse dage udsendes de endelige invitationer. Gerda Essendrop, Bente Fren- drup og undertegnede har med omhu lagt det endelige program for jubilæumskoncerten, og vi glæder os nu til, at så mange som muligt vil være med til at fejre de mange flittige og dygtige sangere. Hjertelig velkommen til korets jubilæum. Eva-Marie Kjæhr.”

I kirkebladet 1992/1 stod en morsom artikel om Skalborg by og Skalborgområdets historie, som fortjener at blive bragt her i sin helhed. Artiklen var skrevet af Jørgen Rømer, som på det tidspunkt var geografilærer på Hasseris Gymnasium.

”SKALBORG 1992 – en city i vækst.

Skalborg kan ikke, som Aalborg by i 1992 fejre 650 års jubilæum for sine tidligst kendte købstadsprivilegier. Vi har dog, med vor beliggenhed på den sydlige indfaldsvej til byen, en vis andel i by- ens opståen og vækst. På det seneste er der endog kommet et kraf- tigt konkurrenceelement mellem ”den gamle by” og Skalborgs nye hurtigt-voksende ”City Syd”, der tiltrækker kunder fra et meget stort område – så måske kunne ”byen” til tider ønske sig sine købstadsprivilegier og det beskyttende læbælte på halvanden mil tilbage.

Ser vi 2-300 år tilbage, var det ikke just central beliggenhed, der karakteriserede ”Skalborgområdet”. Området lå hen som fugtige eng- og hedestrækninger på den gamle stenalderhavbund og som et ekstensivt dyrket område på sydsiden af det kridtbakkedrag, hvor hasserisbønderne i århundreder havde drevet landbrug. De lavtliggende områder var værdifulde til græsning og høslæt, og mange af områdets landsbyer blev placeret på grænsen mellem en- gen og det højere liggende agerland. Bl.a. Hasseris, Drastrup, Gug, Svenstrup og Dall. Disse karakteristiske landskabselementer for- svandt ved 1800-tallets dræning og hedeopdyrkning men mindes i vejnavne som Lyngholmsvej, Engbovej og Engdraget.

Længe domineredes området af den store Hasseris-landsby, idet dyrkningsfællesskabet ikke tillod spredt bebyggelse, måske allerhøjst et enligt liggende hus til en hyrde. Men fra midten af 1700-tallet begyndte nye tanker om landbrugets indretning at vinde frem. En voldsom brand i 1780 satte gang i udskiftning og udflytning i Hasseris. Godsejer Iwer Rosenkrantz-Lewentzau på Store Restrup valgte efter branden at lade sine nedbrændte fæstegårde udflytte og genopføre i en helt ny landsby, Sofiendal.

Den gamle Hasserislandsbys jorde blev delt, så Sofiendal fik den sydlige del – heraf vejnavnet Skelagervej. Genopbygningen af går- dene i Sofiendal var kostbar og tilsyneladende ikke helt problemfri, så kort efter 1800 blev den store gård Scheelsminde oprettet ved sammenlægning af en række Sofiendalgårde og nogle Hasserisgårde. Syd for den nye bebyggelse lå et gammelt hus (eller en gård?), der gennem tiden optræder med vekslende navne – ”Skalborggaard”,

”Kjettruphus”, ”Kjettrupgaard”, ”Lyngholmen” eller ”Johnsholm”. Omkring 1830 udstykkes Lisedal på det nordøstre hjørne af Skal- borggårds jorde. Ved den sydlige ende af Letvadvej var der ved udskiftningen op- rettet et mindre landbrug – et boelssted. Gennem opkøb fra Scheels- minde voksede stedet i begyndelsen af 1800-tallet til en stor gård, kaldet ”Vestre Skalborg”. Ud over de to Skalborggårde og Lisedal var der ved 1834-folke- tællingen kun to huse i Skalborg. Antallet af gårde forblev fast på 3 indtil ca. 1890, mens antallet af huse voksede støt – 7 i 1850,10 i 1870 og 21 i 1880. I 1869 blev jernbanen til Aalborg indviet. (…)

Indtil engang i 1920’erne beholdt Skalborg sit landlige præg, men Hobrovejens betydning steg med bilernes fremkomst. Antallet af huse voksede i 1930’erne, specielt omkring Stationsmestervej-Ho- brovej-krydset. På samme tid bygges de første villaer op langs Skal- borgbakken. Den største villavækst fandt dog sted tættere på byen, i villabyen ved Hasserisvej og i Kærby.

Med den fortsatte vækst i bilismen og Aalborg kommunes stigende mangel på ledige arealer begyndte Skalborg i 1950’erne gradvist at blive opslugt af byens fangarme, der strakte sig mod syd langs Hobrovej. Den helt store omvæltning kom i 60’erne og 70’erne, da villa- og parcelhusbebyggelsen bredte sig på Skalborggård og ved Sofiendalgårdenes udstykkede agerjorde. En række virksomheder etableredes i en industrizone nordvest for Skalborg station, og FDB placerede sit storlager på de flade engarealer med let adgang til jernbanen.

En ny tids virksomheder dukker op. De sætter pris på jævne, billige byggeflader, velegnede til bl.a. indkøbscentre, parke- ringsanlæg  og  betonelementproduktion.  Det  gamle  Skalborg ”center”  ved  Stationsmestervejkrydset  kommer  i  70’erne  til at lide hårdt under de store indkøbscentres etablering, så der i dag kun er få butikker: en bager, en døgnkiosk og en helt ny virksomhed bestemt af den tætte trafik – nemlig McDonald’s ”drive-in”. Ét traditionelt erhverv holder stadig fast, nemlig smedjen – nutidens bilværksted ved Nibevejkrydset. Skalborg anno 1992 fremtræder ikke som et homogent bykvarter – modsat f.eks. Hasseris Villaby med de mange boliger opført af det bedre borgerskab – men som et sammensurium af mange funktio- ner og socialgrupper, et ægte barn af 60’ernes og 70’ernes hastige og mere eller mindre styrede vækst. Med City Syd’s opståen i 80’erne og med dets fortsatte ekspan- sion i 90’erne, vil Skalborg gradvist blive udfyldt i ny bebyggelse – fortsat i den vante blanding af boligområder, indkøbscentre og produktions / servicevirksomheder. Skalborg vil derfor udbygge sin position som et aktivt område på vejen til Aalborg.

Jørgen Rømer

Et nyt initiativ så også det år dagens lys. Det lå som indstik i kirkebladet og hed: ”Skalborg By – fælles fritid”. Søndag den 12. april blev der afholdt familiegudstjeneste med efterfølgende leg og gøgl og café på Dyrskuepladsen for hele familien. Legestuen fyldte 20 år i 1992. Legestuens navn var egentlig:

”Sofiendal Legestue”. En gruppe forældre i Skalborg tog initiativet og samlede underskrifter ind, for at se om der var interesse for et sådant initiativ og det var der!

Til at begynde med holdt man åbent 3 dage om ugen. Det blev efter et år udvidet til 4 gange om ugen. Lis Jensen var ansat til at passe børnene, indtil Eva Kjær den 18. maj 1983 overtog jobbet. Ca. en gang om måneden blev der arrangeret en udflugt for børnene. Legestuen var en selvstændig forening, der bestod uden offentligt tilskud. Man betalte et månedligt kontingent til driften. Der var i 1992 indskrevet 12 børn fra 3-6 år fordelt på 2 hold. Skalborg Kirke Nyt 1992/Xtra var et særnummer i anledning af at sognepræst Bjarne Christensen efter næsten 12 år i embe- det havde fået nyt embede i Hammelev Sogn ved Haderslev.

I efteråret 1992 så en ny møderække dagens lys: ”Højskoledage i Skalborg”. De lå en gang om måneden, den 3. onsdag fra kl. 10.00-12.30 inkl. formiddagskaffe. Prisen for 6 foredrag var 100 kr. inkl. kaffe og enkelt foredrag kostede 25 kr. Det første foredrag hed: ”Har vi nok i os selv eller har vi brug for fællesskab”? Foredraget var ved tidligere præst ved Ansgar- Kirken Jens Nørgaard. I mødeudvalget sad Kiss Givskud, Inger Wisborg og W. Østergaard.


Den nye sognepræst i Skalborg, Erik Steen Møller præsenterede sig således i kirkebladet 1992/6: ”Hilsen til Skalborg – fra en, der er på vej”.

Hilsen til Skalborg   - fra en, der er på vej

Tænk engang, om man havde heddet Valborg, så kunne man jo rime fint med Skalborg! Mit navn og køn er nu en anden slags, lad mig sige det ligefremt og straks: Jeg er en mand og jeg er 45 år, mit fornavn det er Erik, og jeg har lysblondt hår – det er lidt tyndt, og jeg har ingen krøller – mit efternavn er dobbelt, jeg hedder jo Steen Møller.

Jeg har to drenge, som engang var ganske små, nu er de begge større end mig, jeg kan det knapt forstå.
Jeg flytter nu til Skalborg for dér at få mit virke som præst i dette sogn, i menighed og kirke. I huset nummer 8 på Johan Skjoldborgsvej dér vil man snart ku’ regne med at kunne træffe mig. Det ville være dejligt, om mange finder frem til huset dér på bakken, som nu skal være mit hjem. Jeg åbner gerne døren og lukker gerne ind. Her skal man kunne snakke om mer’ end vejr og vind. I munterhed og alvor, i sjov og dybt fortrolig skal man ku’ se hinanden i sognets præstebolig. Men også rundt omkring, hvor menneskene bor, dér vil jeg gerne komme, fordi jeg også tror,at skal man rigtig mødes i gensidig respekt, da må man kende lidt til både hus og slægt. Så når et barn skal døbes, i kirken bæres frem, så vil jeg gerne først besøge barnets hjem. Såvidt jeg véd, har Skalborg denne gode tradition, at børn og kirke mødes hyppigt, også når de når til konfirmation. Jeg synes, at det er en vældig god idé, at børn i alle aldre, de kommer hen at se, at kirkerum og sognesal er noget for enhver, så både legestue, børnekor og FDF og P med fler’, de fylder disse rammer ud med leg og sang og liv. Hvem siger så, at folkekirken den er alt for stiv?

Hvis nogen kommer ind til mig og siger, de vil giftes så vil jeg gerne tale med dem om det ægteskab, som stiftes. Og når en sorg har ramt et hjem, og nogen er slået ud så lad os tale stille sammen om liv og død, om mennesker og Gud. Jeg kunne sådan tænke mig, at kirkens smukke rum må vær’ det sted, hvor alting li’som rummes i en sum, hvor salmesang og stor musik og hjertets enkle bøn forener ung og gammel i troen på Guds søn, hvor tro og håb og kærlighed og Ordets gode trøst må bære folket oppe til glæde, liv og lyst.

Og nu, vi nærmer os den tid, hvor ”engle daler ned i skjul”, da ønsker jeg for alle her: GOD ADVENTSTID OG JUL!

Erik Steen Møller


Erik Steen Møller flyttede ind på Johan Skjoldborgs Vej 8.
I forårsnummeret af kirkebladet 1993 blev et nyt tiltag beskrevet – nemlig kirkekaffe efter søndagshøjmessen. Det var kirkens aktivitetsudvalg, der stod bag. I første omgang var der ikke tale om hver søndag, som nu. Men ideen vakte glæde og kirkekaffen lever i dag videre i bedste velgående hver søndag, takket være et ihærdigt frivillig kaffelaug.
Den 31. marts 1993 døde Skalborg Kirkes første kordegn, Georg Christiansen, 78 år gammel. Morten Jødal fra menig hedsrådet skrev denne nekrolog, som blev trykt i kirkebladet 1993/3:

”Onsdag den 31. marts døde Georg Christiansen, Skalborg Kir- kes første kordegn, 78 år gammel. Georgs død, der fulgte efter en ganske kort sygdomsperiode, afsluttede en epoke i sognets historie. Ingen, der i pionerårene havde sin gang i Skalborg Kirke, kunne undgå at lægge mærke til Georg. Han var som regel den første, man mødte, når man ankom til kirken, kendte alle og bød alle nye hjerteligt velkommen. Under gudstjenesten var det næppe til at høre forskel på, om der var 20 eller 80 kirkegængere – Georgs kraftige, malmfulde røst hørtes overalt i kirken. Og på hverdagene, når han sad på kirkekontoret, var det næppe muligt at passere gangen uden at høre den rungende latter, der var en karakteristisk del af Georgs personlighed.

I de år, da Georg var kordegn, myldrede kirken altid med børn. Og det var ikke kun en naturlig følge af, at sognet var meget børnerigt i de år – nej, det var som om det lille kontor havde en magnetisk tiltrækning på al ungdom i hele sognet.
Utallige er de konfirmationssange med ”Tak til far og mor”, der med hjælp af stikord fra de unge ”forfattere” blev sat i rim af Ge- org, og bagefter trykt på kirkens maskineri – først en gammel svær- teduplikator, arvet fra privatbanerne, og sidenhen et prægtigt off- set-anlæg, der trofast trykte blandt andet dette kirkeblad gennem adskillige år og gav rige muligheder for den kreative. Kun havde det rigeligt stort forbrug af tryksværte. Man kunne jævnligt se på Georg, hvor den overskydende mængde var blevet af! Georg Christiansen var et karakteristisk islæt i bybilledet i Skal- borg. Hvem husker ikke hans opsmøgede skjorteærmer – også ved
 vintertid – og den hurtigt rullende cykel. Eller de gange, hvor man mødte et kørende juletræ på gaden og vidste, at Georg var indeni. Pensionisten Georg Christiansen lå heller ikke på den lade side. FDF havde haft hans hjerte siden ungdommen og FDF/FPF i Skalborg kunne nu nyde godt af hans forøgede arbejdskraft – lige så vel som han kastede sig over korarbejde, besøgte pensionerede privatbanefolk og bestyrede lejrcenteret Møllegården ved Voerså. Det føles tomt i Skalborg, nu vi ikke længere har Georg iblandt os. Æret være hans minde.

Morten Jødal.”

Kirkebladet kom nu også til at indeholde en indstik-folder med et fuldt sæsonprogram med præsentation af Sognemøder, Fredagstræf, Eftermiddagsmøder, Aftenskole, Højskoledage samt Koncerter. Hver af disse havde også fået lavet deres egen lille folder. I 1993 blev der også som noget nyt tilrettelagt en udflugt for sognets beboere en gang om året. Den første tur gik den 15. september til Dronninglund med besøg i slotskirken. Efter kaffe på Voerså Kro fortsatte turen til Voergård Slot, hvor der var rundvisning og man var hjemme igen kl. 18. Prisen var dengang 40 kr. alt inkl. I dag er prisen 200 kr. inkl. kaffe og frokost (sandwich).

Fredagstræf var også noget nyt. Den første fredag i måneden tilrettelagt af kirkens aktivitetsudvalg. Efter spisning, hvor maden blev lavet af udvalgets fremragende frivillige medhjæl- pere, var der foredrag, oftest ved en lokal person. Tidspunktet var fra kl. 18-22, ligesom nu. Det første Fredagstræf havde be- søg af menighedsrådets tidligere formand, viceskoleinspektør Kai Brogaard Jensen. Det blev en succes, og succesen fortsætter såmænd endnu!

Kirkebladet fik endnu engang et nyt layout i 1994 med det første nummer. Nu hed det Kirkebladet – Skalborg Sogn, med en stiliseret vignet af kirken nederst på forsiden som en fast del og derudover et skiftende motiv på forsiden. Formatet var også blevet større. Så det var et jubilæums-layout, som så dagens lys lidt før jubilæumsåret i 1995. Der blev fortsat udgivet 6 numre om året. Det første års kirkeblade 1994/1-6 havde forskellige foto-motiver fra kirkens kunstneriske udsmykning.