Årene op igennem 1970’erne – en spændende udvikling

Årene op til kirkebyggeriets begyndelse og afslutning har været udførligt dokumenteret. Dels i form af korrespondance, der er gemt, dels i form af diverse avisudklip med mere, som er hentet fra de lokalhistoriske arkiver i Aalborg-området. Endelig er der et righoldigt materiale i form af kirkeblade.

De følgende årtier fra begyndelsen af 1970’erne og frem til i dag er primært dokumenteret af kirkeblade. Så de 5 årtier vil blive beskrevet i det følgende i form af nogle nedslag, hvor væ- sentlige begivenheder vil blive udførligere behandlet. Kirkebladet ”Skalborg Kirke” havde årgangsnr. 15 i 1971. Det var økonomisk afhængigt af både menighedsrådets støtte og annonceindtægter samt bidrag fra læserne. I julenummeret af ”Skalborg Kirke” 1971/72, 15. årgang nr. 6 blev denne efter- lysning bragt: ”I anledning af julen og i anledning af den almindelige antagelse, at Jesus-barnet aldrig blev større, end at han kunne rummes i den lille julekrybbe i Betlehems stald, eller, hvis han voksede op, udvik- lede sig til at blive en harmløs kæmpebaby, bringes nedenstående efterlysning:

EFTERLYST:

Jesus Kristus, også kaldet: Messias, Guds Søn, Kongernes Konge, Herrernes Herre, Fredsfyrste m.m. Berygtet leder af en undergrunds befrielsesbevægelse. Efterlyst for følgende anklager:
•      Lægevirksomhed, vinfremstilling og brøduddeling uden bevilling.
•     Forstyrrelse af forretningsfolk i templet.
•       Forbindelse med bekendte kriminelle personer, radikalister, nedbrydende elementer, prostituerede og folk fra gaden.
•     Påstand om at besidde autoritet til at gøre folk til Guds børn.

SIGNALEMENT: Typisk hippie-type, langt hår og skæg, løsthæn- gende klædning, sandaler. Færdes i slumkvarteret, har få rige ven- ner, sniger sig ofte ud i ørkenen.

P AS PÅ! Denne mand er overordentlig farlig. Hans underfundigt ophidsende budskab er særlig farligt for unge mennesker, som end- nu ikke har lært at ignorere ham. Han forandrer mennesker og påstår at gøre dem frie.

ADVARSEL: Han er stadig på fri fod!”

Poul Berg stopper og Peter A. Krogsøe begynder

Skalborg Kirke Nyt kunne i deres augustnummer 1972 fortælle, at Poul Berg stoppede som sognepræst. Den 10. august holdt han afskedsgudstjeneste, og som hans efterfølger blev Peter A. Krogsøe valgt. Peter A. Krogsøe blev indsat i sit nye embede søndag den 15. oktober 1972 af provst Tage Nielsen og var blevet ordineret 4 dage før i Budolfi Kirke.

Peter A. Krogsøes første bidrag til kirkebladet blev bragt i jule- og nytårsnummeret 1972/73 og var en betragtning under over- skriften: ”Nu tændtes lys i skyggers land”. Betragtningen sluttede således: ”Vi holder da jul for at fejre den begivenhed, der indledte det guddommelige lys’ sejrsmarch gennem verden. De lys, vi nu tænder i vore gader og i vore hjem, er derfor ikke længere udtryk for vor udsigtsløse stræben efter selv at jage mørket på flugt, men de er vidnesbyrd om det lys, der tændtes julenat i stalden i Betlehem, og som aldrig skal slukkes, Guds kærligheds lys, der alene formår at drive angsten bort og fylde vort sind med fred og glæde”.

Skalborg Kirke Nyt’s nye ansvarshavende redaktør blev Peter A. Krogsøe, og det lille bukkede A4-format med små debatind- læg samt månedskalenderen trykt på almindelig duplikerings- maskine udkom parallelt med kirkebladet Skalborg Kirke, som blev udgivet af menighedsrådet og trykt på et professionelt trykkeri.
Bladene vidner om en stor foretagsomhed, når det gjaldt lokale debatindlæg, bidrag fra præsten og fra medlemmer af menig- hedsrådet. Menighedsrådets formand, Poul Mandrup Larsen havde et indlæg med næsten hver gang, og under ”Det sker i Skalborg Kirke” kan man se den flittige mødeaktivitet for bl.a. DMS-kredsen, møder for ældre på Skalborglund og Indre Mis- sions mødeudvalg.

Nyt design på kirkeblad

I 1973, samme år som der skulle vælges nyt menighedsråd, sagde 2 medlemmer farvel, nemlig Kaj Nielsen og Georg Spring- borg Jørgensen. Kirkebladet fik fra sommernummeret 1973 også et nyt design og et lidt mindre format. Bladet blev fortsat udgivet af Skal- borg menighedsråd og trykt på Aalborg Elektroduplikering. Der blev udgivet 6 numre om året.

I et af bladene fra 1973 kunne man læse, at Bente Frendrup stoppede som organist. Embedet ved Skalborg Kirke var dengang en deltidsstilling, og Bente Frendrup var desuden deltidsansat ved Aalborg Teater som musikalsk medarbejder. Hun fratrådte stillingen pr. 1. august 1973, og 1. september tiltrådte Gerda Essendrop. Hun var bosiddende i Skalborg og manglede på ansættelsestidspunktet knap et år af sin kirkemusikalske uddannelse ved Nordjyske Musikkonservatorium, men havde ikke desto mindre været ansat som organist ved Nørre Tranders Kirke fra 1970-73.

2. valgperiode i Skalborg Kirkes historie

I julenummeret af Skalborg Kirke Nyt 5/73 kunne menighedsrådet konstatere, at valget var vel overstået, og at Skalborg Sogn således var trådt ind i sin 2. valgperiode og dermed også sin 2. udviklingsfase. Menighedsrådsformand Poul Mandrup Larsen skrev:

”1. fase har været præget af en række grundlæggende opbygningsopgaver. Først og størst at få rejst kirken og menigheds- lokalerne, få dem møbleret og indrettet til gode, egnede rammer om et sogneliv. Ansættelse af kirkepersonale og opførelsen af en egnet præstebolig hører også med til 1. fase.

I forholdet til sognet var opgaven i 1. fase at få lagt et solidt fundament for et sogneliv omkring den nye kirke. Fundamentet kom til at bestå af tre dele, indbyrdes afhængige og forbundne – som det bør være i et ordentligt fundament.

1. En møderække – kaldet Kirkeskole – hvor kirkens forkyndelse tages op til nærmere belysning.

2. En møderække – kaldet Sognemøder – der henvender sig til sognet i videste forstand med tilbud om samvær og drøf- telse af alment menneskelige og kristelige emner.

3. Koncertaktiviteter, der fremfører både kirkelig og verdslig musik for sognet.

Bortset fra præsteboligen, der først kan tages i brug 1. februar 1974, er opgaverne i denne første ”fundamenteringsfase” løst. Og den gode valgdeltagelse viser, at Skalborg Kirke i dag er placeret på en positiv og vedkommende måde i befolkningens bevidsthed. Men fundamentet er ikke nok. For den 2. menighedsrådsperiode vil hovedopgaven være at udvikle tilbud fra kirken til sognet. Mange vil blive involveret i idéudvikling og i gennemførelsen. Både direkte og indirekte. Både inden for menighedsrådet og udenfor. For at give sognelivet et så alsidigt og varieret sigte som muligt. Det skal være som et træ med mange grene. Som en levende organisme, der stadig skyder nye skud”.

Den 1. marts 1974 kunne præstefamilien omsider flytte ind i den nye præstebolig på Birke Allé 41, og den gamle præstebolig på Rungsvej 44 blev sat til salg.

Kirkens pigekor stod sognepræst Peter Krogsøes kone, Elisabeth Krogsøe for. Pigekoret havde i foråret 1974 20 medlemmer, delt i 2 hold, som på skift hver anden søndag medvirkede ved gudstjenesterne. De sang desuden også ved bryllupper. Elisabeth Krogsøe havde kun kirkekoret et lille års tid. Derefter overtog Gerda Essendrop. Hun drev koret meget dygtigt indtil 1982.

Kirkedage i Skalborg Kirke

Den 4. og 5. maj 1974 blev der afholdt Kirkedage i et samarbejde med de grupper, der til daglig benyttede kirkens lokaler – det vil sige FDF, FPF, Indre Missions mødeudvalg og Sofiendals legestue. Der blev afholdt basar, arbejdende lejrplads, udstilling om Skalborg Kirkes tilblivelse, og der var aktiviteter for mindre og større børn. Kirkedagene, som var den første af sin art i Skalborg, fik et meget vellykket forløb. Alle rum i kirken, kirkepladsen og en del af det grønne område ved Ny Nibevej var taget i anvendelse. Hele lørdagen summede det af aktivitet, og kirkedagene afsluttedes søndag med en familiegudstjeneste.

Skalborg Kirkedage var en tradition, som fortsatte i mange år. Om efteråret 1974 startede en Søndagsskole, som henvendte sig til børn i alderen 4-6 år i første omgang samt deres forældre. Et længe næret ønske gik dermed i opfyldelse. Interessen viste sig imidlertid at være så stor, så tilbuddet blev udvidet til også at omfatte børn fra 7 år og indtil konfirmationsalderen. Ved biskop Erik Jensens død den 3. januar 1975 blev der bragt en nekrolog i kirkebladet, hvor menighedsrådsformand Poul Mandrup Larsen blandt andet skrev disse mindeord:

”Hvad enten biskop Erik Jensen indviede en kirke, begravede en konge, eller han bare stod på en talerstol i en sognesal, det var det samme jævne sprog (…) Det føltes aldrig ligegyldigt, altid væsent- ligt, hvad biskop Erik Jensen havde at sige, fordi han turde åbne sig og være ærlig både om sig selv og de tildragelser, der mødte ham (…) Det samme enkle sprog og det samme hjertevarme menneske mødte man, når man på sognets vegne havde ærinde hos embedsmanden Erik Jensen. Det blev næsten altid til en stærk personlig samtale – kort eller lang, som det faldt – men altid væsentlig”.

Erik Jensen var udover at være biskop i Aalborg Stift (1950- 1975) også Kgl. Hofkonfessionarius og forestod således vielsen mellem den daværende tronfølger Margrethe 2. og den kommende Prins Henrik i Holmens kirke den 10. juni 1967. Erik Jensens efterfølger på posten som biskop blev Henrik Christiansen (1975-1991). Han blev inviteret til Skalborg Kirke den 20. november 1975 for at indlede en møderække med fællestitlen: ”Menighedsrådet og sognemenigheden”.

Folkekirkens gudstjeneste til debat og flere præsteressourcer til sognet

Hen over foråret 1976 gik bølgerne højt, når det gjaldt for- slaget til en gudstjenestelig nyordning, som var udsendt til høring blandt landets menighedsråd fra Kirkeministeriets li- turgiske kommission. ”Fatalt, betænkeligt, ikke tilrådeligt, under al kritik” – var blot nogle af reaktionerne på forslaget til en revidering af de gudstjenestelige læsninger.

Det, som først og fremmest bragte sindene i kog, var den foreslåede indførelse af en ny indgangslæsning fra Det Gamle Testamente. Herom udtalte blandt andet en sognepræst fra Fyn:

”Det er forfærdeligt, hvis indgangslæsningen for fremtiden skal bygge på Det Gamle Testamente, som fortæller om en nidkær og hævngerrig Gud. Der er blasfemi og klar antikristelig opfattelse i dette forældede testamente. Det er en hån mod den danske befolk- ning at bygge prædikener i kirken på den slags hedenskab. Jeg vil opfordre alle landets præster til at protestere mod dette”.

Liturgikommissionens begrundelse var den at: ”folk i dag ikke har så megen bibelkundskab som tidligere. Det Nye Testamente svæver i luften, hvis man ikke kender baggrunden”. Jo, bølgerne gik højt! I Skalborg følte man på det tidspunkt ikke, at tiden var moden til forandringer af det bestående. At der så senere indførtes en læsning fra Det Gamle Testamente som første læsning i højmessen er en anden historie.

Unge hjem

Den 11. oktober 1976 oprandt dagen for det første møde i ”Unge hjem i Skalborg”. Nogle unge familier i sognet tog der igennem initiativ til møder i sognesalen, hvor aktuelle emner blev taget op til drøftelse og oftest med oplægsholdere udefra. Aftenerne begyndte kl. 20.00. ”Unge hjem” kom godt fra start og interessen viste, at der var grundlag for at fortsætte med møderækkerne. YM-projektet var i disse år koncentreret om økonomisk hjælp til hospitaler i Indien. Kirkebladene bragte jævnligt artikler fra arbejdet ude i de fattige områder.

I sommeren 1978 modtog menighedsrådet et Ja fra Kirkeministeriet om oprettelse af yderligere en præstestilling til sognet, foreløbig for et år med titlen ”hjælpepræst”. Den 11. februar 1979 blev Birthe Bjerre indsat som hjælpepræst. Hun var oprindelig uddannet socialrådgiver og tog særuddannelsen for at kunne varetage præsteembede i Folkekirken.

På samme tidspunkt skulle der findes en afløser for kirketjener Børge Guldbæk, som havde valgt at fratræde sin stilling på grund af helbredet. Børge Guldbæk havde fungeret som kirketjener i 10 år, det vil sige siden sogneudskillelsen i 1969, så hele opbygningsfasen med alle de mange krævende opgaver havde han gjort med.

1. marts 1979 blev Ib Folke Nielsen ansat som ny kirketjener. Førhen var Ib Nielsen maler og havde i sin fritid gjort et stort arbejde i forskelligt menigheds- og ungdomsarbejde i Hans Egede Sogn.

Et indstiksblad i julenummeret af kirkebladet 1979 viste, at Skalborg FDF/FPF solgte juletræer fra Skalborg Kirkes par- keringsplads. Salget af juletræer er en god tradition, som er fortsat.

Fra det 2. nummer af kirkebladet 1979 stod Skalborg Kirke selv for trykningen af kirkebladet.